Sognegaardens historie

af Peter Asmussen, suppleret af Ebba Dupont Andersen.

Lidt Skolehistorie fra Rise sogn
Rise gamle skole i Rise var den ældste i sognet og således hovedskolen. Ved siden af den var der skoler i Brunde, Rise Hjarup og biskoler i Mjøls, Lunderup og Søst, som var sammenfaldende med de på den tid værende kommunegrænser under prøjsisk administration, Rise Amtforstanderskab.

I Rise præstearkiv findes et par skoleprotokoller, som omfatter det 19. århundrede, dog således at 50’erne er så godt som gledet ud og indførselen efter 1864 bliver mere og mere sparsomme. Med indsættelsen af en kredsskoleinspektør i 1876 hørte de kirkelige myndigheders skoletilsyn egentlig op, selv om præsten vedblivende var lokalskoleinspektør og folkeskolelærernes nærmeste foresatte. Den første af de nævnte protokoller (Rise præstearkiv 78 F. I.(L.A.)), begynder med året 1806 og har på første side følgende påtegning (oversat.): ”Denne protokol har jeg anskaffet mig på egen bekostning for at optegne bemærkninger om skolerne i sognet. Den har kostet 5 sk. sl. holst.cour. J. Gruer.”
Oplysningens mænd, foran generalsuperintendent Adler, arbejdede med en forbedring af skolevæsenet. Den store reform kom i 1814, forinden havde Adler udsendt regulativer til de forskellige provstier, som skulle forbedre loven. Det første var regulativ af 1801 for Åbenrå provsti. Det er pæsterne Grauer (1795 – 1821) og Wulff (1821 – 1856), der er kilde til nedenstående tre udpluk ud af i alt 14(Rise Præstearkiv 78 F. A.) - Bearbejdet og oversat Niels Black Hansen 1949.
Protokollen var ført på tysk, her gengives enkelte uddrag i kursiv på dansk.

Sjove uddrag fra protokollen
Der vil i nedenstående uddrag fra den gamle skoleprotokol findes ord som ikke bruges mere.

1. Degnen hed i 1806 :”Nis Nissen – Nis Degn er den første Lærer i protokollen og er”, ifølge pastor Kiær, Øster Løgum, ”en regnemester”. Den Rise Præst, Pastor Juhl, er af en ganske anden mening, han mener, at ingen elever er istand til at for forvandle 85 sk. til mark og sk.- Der var således, strid mellem de lærte.

2. Skolen var proppet med børn, skønt der var opstillet bænke alle mulige steder, måtte en del stå: ”Dertil kom den mefitiske luft som følge af uddunnstningerne fra så mange børn Ca. 80, som næsten gjorde mig opholdet i skolestuen uudholdeligt ( unausstehlich) Børnene sidder som skruet sammen, og luften er så fordærvet, at man næppe kan udholde det ud en time,” skriver præsten

3. I 1807 skrives følgende i protokollen: ”I tysk og i skrivning gode fremskridt. Med sætningsbygningen går det ikke rigtig. For eksempel, Der Dæne ssheint noch zu viel hervor. Hvad angår solsystemet med planeterne og deres biplaneter, måneskifte og grunden dertil, jordens bevægelse omfang og gennemsnit, o. s. v.”, om det skriver præsten: ”hvor mange sproglige studenter, hundrede år senere vilde være i stand til at give mig rigtig og grundige svar på de fremsatte spørgsmål af den matematiske geografi.”
Selv om der var en del uoverensstemmelser mellem præst og degn, gik de fleste børn ud af skolen med nogenlunde sprogkundskaber og regnekundskaber og de lærte to sprog under forhold, hvor de kom hjemme fra stalden og belysningen var petroleums lamper både hjemme og i skolen.

Branden
Den 29. Maj 1893 udbrød der brand i et af landsbyens huse og med nordvesten vinden bredte den hurtigt sig til kirken. Tårnet var foroven tækket med spåner, og ilden antændte skolens stråtag og skolen brændte hurtigt ned sammen med stalden.

Fra skole til bolig
Skolen i sin nuværende skikkelse blev opført 1894 - 1895 og er bygget i nordslesvigsk byggestil.
Skolen kom kun til at virke til 1915, da der i Rise og Rødekro blev opført nye skoler, og en lang række skoler blev nedlagt, deriblandt Rise skole, som helt op til kommunal reformen i 1970 var bolig for lærere og organister.
Ifølge Anne Wiwe, født Jørgensen, mangeårig kirkesanger ved Rise kirke, har følgende boet i Rise gamle skole:

1927: Edi Christensen kom til Rise som organist og kordegn. Han var ung og nygift og parret fik børnene Swaantje og Erland.Han var i Rise fra 1927 til 1934. Senere fik han også datteren Eva Laider.
Edi Laider fik rosende anbefalinger med på vejen af Rise Menighedsråd: "Det skal være mig en glæde at give Edi Christensen en anbefaling, om end vi nødig vilde miste ham. Edi Christensen har i den tid, han har været her, gjort et stort Arbejde, at højne vor Kirkesang. Han har oprettet og ledet et stort Kirkekor, som har glædet Menigheden paa Festdagen og ved andre lejligheder. Hans Orgelspil er betagende, og hans Sangstemme roses af alle for sin Dybde og Fylde.", Rise, den 19/10 1929 Næstformand i Menighedsraadet, Nicolaj Nissen.
Han kendes bedst under hans kunstnernavn Edi Laider. Edi Laider besøgte Rise Kirke sidste gang i 1987, 82 år gammel. Han sang og spillede på orglet "Nu falmer skoven trindt om land" på gennemrejse. Edi Laider døde i december 1989 og ligger begravet på Skt. Michaelis Kirkegård i Fredericia.

1934: Anton Stigsen Frederiksen fik embedet som organist og flyttede ind med konen Margrethe og børnene, Ingrid og Hans Christian. Han startede et kirkekor med piger fra Rise skole, som også sang til begravelser. I 1939 – 1940 begyndte voksenkoret at øve i organist hjemmet, der bestod af Kirsten og Gunnar Vedel, Hilda Overbekeck, Lisbeth og Julius Højland. Som det fremgår af navnene, blev det til en del ægteskaberog de har i deres tid, på deres plads, skabt liv i sognet. Senere flyttede lærerinde Maren Damkjær Povlsen ind. En kort tid gift med Ernst Ipland fra Søst. Der har ligeledes boet en lærer Christensen med kone og børn.
Der er også blevet undervist i husholdning, syning m.m.

1970: Ilse og Peter Frees købte skolen til beboelse i forbindelse med Kommunalreformen.

 

Sognegaard


Som årene gik, voksede Rise sogn og der var mangel på plads i konfirmandstuen. Desuden var der blevet ansat en kordegn, da sognets befolkningstal var steget fra 2698 indbyggere i 1960 til omkring de 6000 indbyggere. Alt i alt havde der længe været brug for mere plads.
Man kiggede på og vurderede flere muligheder for udvidelse af pladsforholdene både til konfirmander, møder og administration. Den bedste løsning var at købe Rise gamle skole og på denne måde bevare det smukke miljø ved kirken med udsigt over dalen. Dertil fik vi en dejlig have og skråningen øst for haven.
Skolen blev købt den 30. Maj 1997 af Ilse og Peter Frees. Med overtagelse pr. 1.oktober samme år. Derefter var der meget forarbejde til ombygningen og mange møder med de på kommandovejen involverede. I slutningen af 1998 blev projektet udbudt i licitation. Arbejdet blev igangsat 1. Marts og skulle være færdigt 1. Juli 1999. Sparerunderne er undervejs foretaget på en sådan måde, at stueetagen senere kan udvides, og loftetagen kan inddrages.

 
Indvielse af sognegaarden d. 22. August 1999



Inden Gudstjenesten i forbindelse med indvielsen af sognegaarden, gik følgende i procession: Biskop Niels Henrik Arendt, provst Malys A. Uhrenholt, pastor emeritus Johannes Nielsen, sognepræsterne Marianne Bertelsen, Erik Krebs Jensen og præsten for den tyske menighed , pastor Jochen Müller Busse.
Ved gudstjenesten prædiker biskop Niels Henrik Arendt, hvorefter huset indvies og blev navngivet ”Rise Sognegaard”, af biskoppen og provst Marlys Ann Uhrenholt, Bov.

Den sidste rest af Skolen fra inden branden den 29 maj 1893, kan stadig ses i de tre Trappetrin, der er lagt ned i indgangen til sognegaarden, de har følt generationer af fødders træsko og vil fortsat mærke nuværende og fremtidige generationers færd i samme hus.