Nyheder

Så må vi igen holde gudstjenester, kirkelige handlinger og aktiviteter i kirken og sognegaarden og vi glæder os til at se rigtig mange af jer igen.

Corona-situationen gør, at der fortsat er retningslinjer, som skal overholdes. Forsamlingsforbuddet på 10 personer gælder ikke længere for lokaler, som folkekirken råder over, men vi skal overholde de gældende krav til lokaler, hvor der er offentlig adgang.

Det betyder, at vi pt. maksimalt må være 75 personer i kirken og 41 personer i sognegaarden. Samtidig skal vi overholde sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger om forebyggelse af smittespredning: god håndhygiejne, holde afstand m.m.

Der vil dog fortsat også være aktiviteter, som ikke kan afholdes lige nu, herunder Gud og Spaghetti med fællesspisning, Eftermiddagshygge m.m. - vores kalender her på hjemmesiden bliver løbende opdateret med, hvilke aktiviteter, der gennemføres eller må aflyses.